Brillesnedkeren i Asnæs hjælper – find din stil
Brillemoden er så afgjort på sit højeste. Selv personer, der slet ikke har behov for briller, går med dem uden styrke. Hvor briller før var en nødvendighed, er de i dag et hot modetilbehør – og et af de vigtigste. Hvis du gerne vil med på moden, kan vi hjælpe dig hos Brillesnedkeren i Asnæs. Vi har meget erfaring på området og rådgiver dig gerne i, hvilken brille der passer bedst til dig.
Find din stil hos optiker i Asnæs
Når du skal vælge en ny brille, er der flere faktorer, der spiller ind. Det vigtigste er, at du skal kende dig selv godt nok til at vide, hvad du kan lide at gå med. Hvis du alligevel har svært ved at finde den rigtige brille, kan du få hjælp hos din optiker.
Som optiker i Asnæs har vi et stort udvalg af forskellige former for briller. Når vi rådgiver dig, kigger vi især på din ansigtsform. Formen på brillen bør nemlig passe til dit ansigt. Det betyder, at brillen gerne skal skabe en kontrast til dit ansigts form. Det klæder dermed et overvejende rundt ansigt med mere kantede og firkantede briller, imens et overvejende firkantet ansigt sagtens kan bære de smarte, kuglerunde briller.
Hvilken stil skal du vælge?
At finde sin stil med briller indebærer både en del frihed, men der er altså også nogle få overvejelser, du bør gøre dig for at få et sæt klædelige briller. Derudover er det en god ide at tænke over, hvad du gerne vil signalere og i hvilke situationer, du skal bruge brillerne. Der er nemlig flere forskellige stile, du kan gå efter. Tænk derfor over, om du skal bruge briller:
- Med forretningsstil
- Med et strejf af kreativitet og sprudlende energi
- Til formelle begivenheder eller hverdag